Dåb af børn

Ønsker man at få sit barn døbt, henvender man sig på:

Kirkekontoret Ølby Center 79-81 4600 Køge
Tlf. 56 64 09 10 Email:
hoejelse.sogn@km.dk

...for at aftale en passende dato og give de nødvendige oplysninger. Er barnet fødselsregistreret i samme sogn, som det skal døbes, findes alle papirer på kirkekontoret, men hvis barnet er født i andet sogn, medbringes barnets fødselsattest.

Faddere Der skal være min. 2 og max. 5 fadder (dåbsvidner). Forældrene kan godt være den ene fadder, men indskrives forældre som faddere, skal der være mindst 2 faddere derudover. For alle faddere gælder det, at de selv skal være døbt, have nået den sædvanlige konfirmationsalder, og de må ikke have meldt sig ud af Folkekirken og ind i et andet trossamfund. Kirkekontoret skal have navn og adresse på alle faddere inden dåben.

Navn Hvis barnet skal navngives i forbindelse med dåben, skal navnet meddeles kirkekontoret, således at en dåbsattest kan udskrives.

Lister over godkendte pige- og drengenavne i Danmark kan findes på linket nedenfor. Hvis ikke det ønskede navn findes på listerne, kan man søge Statsforvaltningen om tilladelse til at give barnet navnet. Kordegnen hjælper hermed.

Samtale med præsten Forud for dåben bliver forældrene tilbudt en samtale med præsten, der informerer om, hvordan dåben foregår.

Weblink: Godkendte fornavne Weblink: Navneloven
Weblink:
Den Danske Folkekirkes dåbsritual

 


Dåb af voksne

Det er selvfølgelig en forudsætning for at blive døbt i Den danske Folkekirke, at man ikke er blevet døbt før. Er man døbt, f.eks. i den romersk-katolske kirke, skal dåben ikke gentages.

Forud for en voksendåb skal den, der ønsker at blive døbt, afgive en skriftlig erklæring om, at han/hun ikke tidligere har modtaget den kristne dåb.

Ønsker man at blive døbt, henvender man sig på:

Kirkekontoret Ølby Center 79-81 4600 Køge
Tlf. 56 64 09 10 Email: hoejelse.sogn@km.dk

Fødsels- og navneattest afleveres til kordegnen, som så kan udfærdige en dåbsattest.

Dåbsundervisning Når man bliver døbt som voksen, går der normalt en dåbsundervisning forud for dåben, da denne jo ikke som hos børn følges op af en konfirmation. Dåbsundervisning aftales med præsten.

Dåbsvidner Til dåben skal der være min. 2 og max. 5 vidner (ved barnedåb kaldes de også faddere). Vidnerne skal selv være døbt og have nået den sædvanlige konfirmationsalder. De må ikke have meldt sig ud af Folkekirken og ind i et andet trossamfund. Deres navne og adresser skal meddeles til kirkekontoret inden dåben.